Kalender

December
M T O T F L S
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6
Januar
M T O T F L S
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Mandø – Vadehavs Touren, del 1 af 4

 

Mandø – Vadehavs Touren, del 1 af 4.

 

I år har jeg valgt, at jeg skal prøve nogle andre løb end rundemaraton, og da jeg havde læst om Vadehavs Touren på FB, så faldt valgt på dette løb.

 

Ejgil, Michael, Bente og jeg tog på fælles tur til Mandø den 7. april 2018 – hvor vi var superheldige med vejret. Turen var 28 km med start ved forsamlingshuset i Vester Vedsted. Starten gik kl. 11:30 – et lidt sjovt tidspunkt at starte et løb, men det skyldes, at tidevandet er afgørende for, hvornår man kan løbe over Låningsvejen til Mandø.

 

Ejgil kan bedst lige at komme i god tid, så han foreslog, at vi skulle køre kl. 08:00 fra Kolding. Bente og jeg mente nu nok, at det var lige tidligt nok, når vi først skulle løbe kl. 11:30, så efter forhandling med Ejgil blev det til kl. 9:20. Alligevel havde vi så meget tid, at vi var inde og få kaffe i Føtex i Ribe. I Vester Vedsted mødtes vi med Christina, som havde Allan med som hepper.

 

For at kunne deltage i løbet skal man kunne løbe i tempo 6:00 min./km og kunne løbe 30 km. 


Deltagerne var en flok erfarne løbere, men alle var indstillet på socialt løb. Alle løbere følges ad, og der snakkes og tages billeder undervejs. Efter ca. 13 km var vi nået til Mandø og halvvejs rundt om øen, og der ventede et stort kagedepot med mindst 4 slags kage, kaffe, the, kakao og Dr. Nielsen. Vi fik godt tanket op til turen hjemad, hvor der var garanti for våde fødder på Ebbevejen. Man løber over havbunden ligesom ved Havbundsløbet. Vandet var dog ikke mere end 4-5 grader varmt.

 

På vejen var vi heldige at se en stor flok fugle – sort sol og en masse grågæs. Vadehavet er bare specielt. Tænk, at vi har en så varieret natur i Danmark. Turen rundt på Mandø er omkring 10 km.

Tilbage i Vester Vedsted sluttede vi af med endnu mere kage, øl og vand, frugt, chips og masser af snolder – det var lige før, vi var nødt til at løbe en runde mere.

Den 26. maj 2018 løber vi anden del af Vadehavs Touren, som er på Fanø. Der er stadig åben for tilmelding, hvis nogen har lyst til at løbe med.

Beretning: Gitte Schack

(Redaktion: Lene Freiesleben Hansen)