| Rigtig løber-mad tilberedt af dig selv - hva’beha’r! |
|
Rigtig løber-mad tilberedt af dig selv - hva’beha’r!
Lørdag, den 25. februar i Brændkjærskolens Skolekøkken
Rolig, den erfarne kok, kostvejleder/-underviser og KM-løber Conni Einfeldt vil guide dig sikkert gennem madlavningen. Vi vil snakke om, hvor vi får de rigtige næringsstoffer fra, hvornår vi skal have dem, og ideer til at strukturere en ugekostplan.
Men hvad er den rigtige mad sammensat af? Kom og få ideer til at lave rigtig og spændende mad til den aktive løber og samtidig tilbringe en herlig eftermiddag sammen med den erfarne kok Conni Einfeldt og andre positive KM-løbere i køkkenet. Og sidst, men ikke mindst smagsoplevelserne, der følger efter tilberedningen af de dejlige retter - så slå til nu!
Menuerne vil tage udgangspunkt i årstidens frugt og grønt.
Dette kokkekursus henvender sig til såvel erfarne som nye løbere med sigte på at få endnu bedre løbeoplevelser.
Deltager du den 25., så får du tilsendt Susanne Schrøders slides om kost fra 28. november 2011 på KUC. Conni sørger for indkøb af alle råvarerne, lys og lidt til hygge. Du skal blot selv sørge for forklæde og drikkevarer.
Tilmelding til ’Rigtig løber-mad’ skal ske senest lørdag 12. februar til Inga Rønn på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Connis løber-køkken starter kl. 12:00 og slutter kl. 16:00. Min. 18 og max. 25-28 deltagere efter først til mølle princippet.
Vel mødt.
Kolding Motion Udvalget ’Det at løbe rigtigt’
Uden mad og drikke, duer helten ikke.... har du sikkert også selv allerede erfaret. |

